Hjem / Boligindretning / Køkkenet som madværksted

Køkkenet som madværksted

I gamle dage kunne et køkken godt ligge i kælderen. Køkkenet var mange steder et arbejdssted for tjenestefolk,og som var placeret i kældre, i villaer eller ud til baggården i herskabslejligheder, og det lå langt fra spisestuen, for at køkkenets mados, damp og skramlen med gryder ikke skulle forstyrre stemningen i de rum, hvor husets familie underholdt sig og sine gæster. køkkenet var ofte ret stort, og der var spiseplads til tjenestefolkene. I tilknytning til køkkenet var der ofte både køligt viktualierum og anretterrum. Køkkenet kunne altså være delt ud over flere rum, hvor funktionerne var adskilt fra hinanden, da der også er flere til at varetage de forskellige opgaver.

Gennem årene er køkkenet blevet et stadig vigtigere rum i boligen, og derfor placerer vi det nu det sted i huset, hvor der er allerbedst lys og udsigt. Den seneste trend er køkkenet som madværksted, hvor madlavning vægtes højest og lader køkkenets funktion som socialt samlingspunkt komme i anden række. Idealet er ikke blot at hygge sig i køkkenet, men også at lave mad i det. Vi er nu parate til at afsætte den tid, det kræver at udleve idealerne om hjemmebagt fuldkornsbrød og timelange simreretter.

Se også

En udenlandtur

Jeg har en særlig svaghed for de europæiske storbyer, og rejser gerne dertil, når det …